Munden hænger sammen med kroppen

Munden hænger sammen med kroppen


Vores sundhedssystem er skruet sammen på en sådan måde, at man indimellem skulle tro, at politikere og myndighedspersoner ser mundhulen som et ganske særegent område, der er afsondret fra resten af kroppen.
Sådan er det naturligvis ikke. Sygdomme i tænder og mund kan påvirke resten af kroppen, og for mennesker, der har nedsat modstandskraft pga. systemisk sygdom eller medicinforbrug, udgør betændelse i munden en øget risiko. Fx kan orale bakterier blive ført med blodet til hjertet, hvor de kan være årsag til betændelse i hjerteklapperne. Marginal parodontitis kan forværre forløbet af diabetes, og samtidig kan diabetes forværre forløbet af marginal parodontitis.
Blandt vore patienter er der større og større forståelse for, at oral sundhed er tæt forbundet med almen sundhed. Vi har i den forløbne periode eksempelvis arbejdet godt sammen med Diabetesforeningen, patientnetværk i Kræftens Bekæmpelse og Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade om at forbedre informationen til både patienter og tandlæger.
Meget tyder desværre på, at forståelsen for sammenhængen mellem mundhulen og resten af kroppen ikke er trængt helt igennem til -Christiansborg.
Det synes jeg er ærgerligt. Samfundet kan nemlig spare ganske meget på sundhedsudgifterne ved at behandle sygdomme i tænder og mund. Ifølge professor Palle Holmstrup er der fx dokumentation for, at man kan opnå forbedringer af almene sygdomstilstande som fx diabetes ved at behandle marginal parodontitis hos patienter med en sådan sygdom.
Dertil kommer, at en amerikansk undersøgelse har vist, at udgifterne til behandling af diabetes, hjerte-kar-sygdomme og leddegigt er lavere hos patienter, der er blevet behandlet mod marginal parodontitis, end hos patienter, der ikke har fået deres marginale parodontitis behandlet.
De behandlinger, der foretages på tandklinikkerne, handler dermed ikke alene om at eliminere caries og rense dybe tandkødslommer. Behandling af sygdomme i tænder og mund giver ofte også patienterne en bedre almen sundhed – og dermed en bedre livskvalitet. Den erkendelse håber jeg snart når frem til myndighedspersoner og til de politikere, der sidder på pengekassen.

Freddie Sloth-Lisbjerg
Formand for Tandlægeforeningen


'Behandling af sygdomme i tænder og mund giver ofte også patienterne en bedre almen sundhed – og dermed en bedre livskvalitet'

 

Link til artikel

 

Seneste nyheder

Specialtandlæge i kirurgi Mette Marcussen kommer til Tømmergårdens Tandlæger

Specialtandlæge i kirurgi Mette Markussen kommer til Tømmergårdens Tandlæger. Mette udfører operationer, som vi normalt ville henvise, hvilket betyder patienter slipper for at køre langt. Vi byder Mette velkommen som den første specialtandlæge i ki…

Læs mere

Frit tandlægevalg fra man fylder 16 år

Det er egentlig ikke nogen nyhed for det har været sådan i flere år. Når man fylder 16 år, kan man frit vælge tandlæge og uanset om den unge mellem 16 og 18 år vælger børnetandplejen eller en privat praktiserende tandlæge, er det gratis at gå til tan…

Læs mere