|

Foto: Hans Skov 29.06.90
|
Skjern Station
Reden på Skjern Stationsbygning var i 36 år - helt
frem til 1974 beboet af storke. Men det sidste kuld unger fra reden på
Skjern Station så dagens lys i 1966 eller 1967. Se
gamle storkebilleder fra skjern station.
Herefter fulgte mange år uden
storke, men den 7. maj 1990 landede der en stor flot hanstork på reden.
Senere samme dag dukkede en ung hunstork op. Storkene parredes og dermed
var det første ynglepar i Ringkøbing amt siden 1981en kendsgerning .
"Storkeparret synes at være faldet godt til i reden på Skjerns
mest trafikerede og urolige sted. Hverken tog, busser eller byfest med
hornorkester har gjort større indtryk på storkeparret. Parret kom en del
rundt i omegnen. De blev således ofte set ved et dambrug i byens nordende.
Her giver en venlig fiskemester storkene en fisk af og til" (Hans
Skov, Sandviften nr. 3 1990).
Desværre fik
dette storkepar ingen unger. Indtil videre er dette Skjern-Tarm egnens
sidste storkepar.
Året efter vendte kun den ringmærkede hanstork tilbage til
reden. Den enlige Skjernstork besøgte i sæsonen 1991 flittigt Tarm, hvor
den adskillige gange blev set og fotograferet,
mens den hjemsøgte egnens dambrug og guldfiske bassiner.
I 1992 valgte den enlige hanstork at danne par med en enlig hunstork i Sig
ved Varde.
|

Hanstorken til venstre (ringmærket Cop.7744) er udruget i
Vegger i Himmerland i 1985.
Fotos og oplysninger er venligst stillet til rådighed af Hans Skov (DOF's
Storkegruppe)
|