Nyhedsbrev // maj 2021

Kære alle

Der sker en hel masse på klinikken for tiden. Herunder har vi samlet de vigtigste informationer til de af jer, der ikke har været forbi hjemmesiden eller klinikken for nylig.

  

  • Klinikken bliver udvidet 🚧

Vi oplever lige nu stor tilgang af patienter, hvilket er rigtig dejligt, men det betyder også, at vi i fremtiden får brug for mere plads. Derfor bliver klinikken til sommer udvidet med en tilbygning, hvilket bl.a. giver plads til yderligere to klinikrum (syv klinikrum i alt). Udvidelsen sker også for at fremtidssikre klinikken, så vi fortsat har en professionel klinik i Tarm, der kan tiltrække de dygtigste folk og dermed tilbyde de bedste behandlinger. Vi glæder os til at se det færdige resultat ved udgangen af 2021.

 

  • Kommer storken forbi? 🍼

Nu vi er ved renoveringer, så kiggede Tarm Storkelaug forbi i februar-måned for at renovere storkereden på taget af Tømmergården, så måske bliver 2021 året, hvor storken vender tilbage? Eller måske har den alligevel været på besøg. Line Kelså er på barsel og tilbage til efteråret 2021, hvorefter Mette Tronborg går på barsel og forventes tilbage til foråret 2022, hvor også tandplejer Zymrije Bajqinca er retur fra sin barsel. Med al den barsel behøver storken måske ikke besøge Tømmergården mere i år 😀

 

  • Flere tandlæger end før 🦷

På trods af barsel og fin patienttilgang er vi med de seneste to ankomne tandlæger i 2020, Anne Lauridsen og Line Kelså, godt rustet med i alt seks tandlæger og en tandplejer tilknyttet klinikken: 

  • Klinikejer og tandlæge Mette Tronborg (1990), uddannet fra Tandlægeskolen i Aarhus i 2015. Bor i Ølgod med sin mand Jesper og søn. 
  • Klinikejer og tandlæge Helle Kelså (1963), uddannet fra Tandlægeskolen i København i 1987. Bor i Tarm med Steen Rosby, der også er tilknyttet klinikken.    
  • Tandlæge Anne Voigt Lauridsen (1983), uddannet fra Tandlægeskolen i Aarhus i 2010. Bor i Varde med sin mand Jens og deres tre børn.
  • Tandlæge Line Kelså (1990), uddannet fra Tandlægeskolen i Aarhus i 2020. Bor i Tarm med sin kæreste Oskar og søn. 
  • Tandlæge Steen Rosby (1947), har haft praksis i Aarhus i 40 år. Behandler funktionelle lidelser i tyggemuskler og kæbeled. Bor i Tarm med Helle Kelså. 
  • Specialtandlæge i Tand, mund og kæbekirurgi, Johan Blomlöf. Udfører kirurgiske behandlinger på klinikken og er til daglig ​overtandlæge på Aarhus Universitetshospital i Skejby. 
  • Tandplejer Zymrije Bajqinca (1988), uddannet fra Tandlægeskolen i Aarhus i 2012. Bor i Tarm med sin mand Ariff og deres tre børn.
  • Resten af holdet tæller klinikassistenterne Bodil Jakobsen, Mette Bøndergaard, Liselotte Lund Poulsen, Pia Bloch, klinisk tandtekniker Pia Winther Hougård, bogholder Charlotte Bæk og sekretær Karin Thorup.

 

  • Tøv ikke med at tage fat i os 📞

Med flere på barsel og med klinikudvidelsen kan der opstå  forsinkelser på indkaldte tider, hvor akutte patienter vil komme foran i køen for rutinemæssige indkaldelser, og det håber vi, I har forståelse for. Vi gør os som altid ekstremt umage for, at indkaldelserne passer jer, så godt som muligt. Ellers er I altid velkomne til at ringe, skrive eller kigge forbi, så løser vi det! 

Der er nu gået et år med corona, og vi har som altid fuldt fokus på hygiejnen, så I fortsat kan gå trygt til tandlæge. Forhåbentlig kan vi snart vende tilbage til tiden før corona, hvor det kun er os tandlæger, der behøver bære mundbind 😷

Med ønsket om et dejligt forår og en god sommer!

Helle Kelså og Mette Tronborg

Seneste nyheder

Nyhedsbrev // maj 2021

Kære alle Der sker en hel masse på klinikken for tiden. Herunder har vi samlet de vigtigste informationer til de af jer, der ikke har været forbi hjemmesiden eller klinikken for nylig.    Klinikken bliver udvidet 🚧 Vi oplever lige nu stor tilgang…

Læs mere

Du kan trygt gå til tandlæge

Tandlægerne følger strenge hygiejniske retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Du kan bidrage til den høje hygiejne: Brug mundbind Brug håndsprit Hold afstand i venteværelset Har du symptomer? Gå IKKE ind på klinikken …

Læs mere

Frit tandlægevalg for børn 0-18 år

Det er egentlig ikke nogen nyhed, for det har været sådan i flere år. Når man fylder 16 år, kan man frit vælge tandlæge. Uanset om den unge mellem 16 og 18 år vælger børnetandplejen eller en privat praktiserende tandlæge, er det gratis at gå til tand…

Læs mere